Inspiration og designvarer til indretning af din entré

Byd dine gæster velkommen i en flot og velindrettet entré, der vækker opsigt, ro og som er praktisk. Vi har inspiration og idéer til din entré indretning , så du kan byde dine gæster velkommen med stil. Find den rigtige løsning til din entré med knager, skostativer, knagerakker, opbevaring, tæpper og måtter fra Luxo Living. Find inspiration til entréen her og køb dine produkter online.

Inspirerende entréer

Alle ved, at entréen er det første rum, som gæsterne træder ind i - færre tænker dog på, hvor vigtig entréen er med henblik på at sætte scenen og stemningen for, hvordan dine gæster oplever dit hjem. 

Med andre ord er din entré, dit førstehåndsindtryk og derfor er det værd at lave en hyggelig entré, som imødekommer dine gæster. Der er forskellige meninger om, hvad der udgør en flot entré, og det er helt op til dig, hvad du føler, der skal prioriteres i indretningen af din entré. Men vi har samlet nogle gode tips ift. indretning af entréen overordnet set.

Udnyt pladsen i entréen

Entréen er ofte et af husets mindste rum. Og det er et "gennemgangsrum" hvor man opholder sig kortvarigt, men alligevel skal din entré have flere formål. Det er både her at man hænger sit overtøj, såvel som stedet hvor man ofte siger goddag til sine gæster. Derfor anbefaler vi,  at du tænker lækre indretningsartikler sammen med gode opbevaringsmuligheder. Så du kan skabe en entré, der udnytter den ofte sparsomme plads, samtidigt med at gæsterne får et personligt indtryk af dit hjem, uden at føle at I står og træder hinanden over tæerne. Hvis du har en meget stor entré, så kan du vælge møbler, som kan fungere som rumdelere, og dermed få flere rum i det samme rum

I forhold til opbevaring så er knager et must, så man let og hurtigt kan komme af med overtøjet. Ligeledes kan du med fordel vælge et møbel med flere rum, så du har plads til at gemme handsker, huer, halstørklæder og alt det andet, som kan komme til at ligge og rode og forhindre dig i, at skabe en hyggelig entré. Hvis du har plads til det, vil vi klart anbefale at du også placerer en lille bænk i din entré, da det giver både børn og voksne muligheden for, at let at kunne komme ud- og i deres fodtøj. Et spejl er også et oplagt valg i entréen, så man kan få styr på frisuren mv. både på vej ud- og ind ad døren :-).

Ofte stillede spørgsmål til entre indretning

Vi får ofte mange spørgsmål omkring indretning af entreen, og her har vi svaret på nogle af dem der hyppigst fremkommer. Er svaret på dit spørgsmål ikke at finde her, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os. Vi hjælper og vejleder gerne med tips og produkter, så du kan få din drømme entré.

Hvordan indretter man en entre?

Entreen er et praktisk rum, og et af de vigtigste elementer i entreen er derfor opbevaringsløsninger, så du kan skabe orden. Kombiner gerne lukkede og åbne opbevaringsløsninger, så de vigtigste ting er lette at få fat i og andet kan gemmes væk. Derudover er optimal belysning et must, så du også i vintermånederne hurtigt kan komme i overtøjet. Entreen er det første rum man møder, og derfor kan du med fordel bruge plakater, gulvtæpper og nips til at skabe en personlig stemning rummet. 

Hvordan indretter man en lille entre?

Hvis du har en smal eller lille entre, som mange huse er født med, så kan du overveje væghængte hylder og siddepladser som alternativ til møbler, der stilles på gulvet. Det giver nemlig luft i rummet, at man kan se så meget af gulvet som muligt - og her kan det få en trang entré til at virke større. Derfor er et af de bedste tips, når det handler om valg af møbler til entréen og entré indretning i det hele taget, at tage udgangspunkt i selve rummets udformning.

Hvilken farve skal jeg bruge i en entre?

Ofte er entreen ikke vildt stor, og derfor kan det tit være en fordel at bruge lyse farver til både vægge og møbler, så rummet fremstår større og mere åbent. Derudover er de hvide vægge og møbler med til at give ensartethed, da der ofte er farverige jakker og sko til synligt skue. Har du derimod en stor entre med flere vinduer kan du med fordel bruge mere mørke farver, til at skabe en hyggelig og varm stemning. Har du en meget lang og smal entre er et trick at male størstedelen af væggen hvid, og slutte af med 1-1,5 meter i bunden malet i en mørkere farve. Det vil medvirke til at entreen synes bredere og kortere.