Da FDB Møbler i sin tid gik forrest med at møblere danskernes hjem i et enklere og mere minimalistisk udtryk, var det en særlig udfordring at skabe en komfortabel stol til stuen. Danskernes billede af en komfortabel stol var langt hen ad vejen en enorm polstret lænestol, som man nok kunne forsvinde ned i – men som også fyldte godt i landskabet. En af dem, der løste udfordringen og kombinerede komforten med det enkle, var Erik Ole Jørgensen, der skabte J146. I dag kalder vi det en loungestol, et ord, som dog er kommet til siden.
FDB lænestolen er en af dansk møbeldesigns mest ikoniske klassikere.
Tremmestolen fra FDB Møbler er en stol der vil glæde i mange generationer.