Da FDB Møbler i sin tid gik forrest med at møblere danskernes hjem i et enklere og mere minimalistisk udtryk, var det en særlig udfordring at skabe en komfortabel stol til stuen. Danskernes billede af en komfortabel stol var langt hen ad vejen en enorm polstret lænestol, som man nok kunne forsvinde ned i – men som også fyldte godt i landskabet. En af dem, der løste udfordringen og kombinerede komforten med det enkle, var Erik Ole Jørgensen, der skabte J146. I dag kalder vi det en loungestol, et ord, som dog er kommet til siden. Stoffet, der er i newzealandsk uld, er i antracitgrå, støvet blå og okkergul og matcher det nordiske lys. Miljøbevidst møbeldesign. Stellet på J146 stolen er lavet i matlakeret massivt egetræ med FSC-certificeret træ fra europæiske skove. Stoffet er Crisp stof, der er vævet af smukt og stærkt newzealandsk uld og mærket med både Oeko-Tex og EU Ecolabel. Stoffet matcher tidens trend med flerfarvede tekstiler uden mønster, men med en broget og levende overflade. Det har gode stretch kvaliteter, en enestående slidstyrke og er naturligt smudsafvisende. Erik Ole Jørgensen var allerede et etableret navn i dansk møbeldesign, da han i 1970’erne begyndte at løse opgaver for FDB Møbler. Han var uddannet fra Kunsthåndværkerskolens snedkerlinje i 1940’erne, men havde også en særlig interesse og talent for at arbejde med tekstiler og farver. Kombinationen har skabt nogle af dansk møbeldesigns mest ikoniske klassikere som tremmesofaerne til FDB Møbler.