Fantastiske tæpper
Glem ikke at bringe løse tæpper ind i din indretning, det giver en fantastisk akustisk i et rum og så kan man sagtens samle venner og familie og lade snakken gå hen over bordet uden at det runger eller larmer. Løse tæpper på dine gulve kan skabe en hyggelig atmosfære og luner både i det visuelle udtryk og det fysiske, de kan være med til at understrege eller opbløde et meget markant udtryk i dit hjem. Samtidig med at løse tæpper kan være med til skabe en helhed i dit hjem, kan de også være med til at skabe forskellige zoner i et rum, så hele rummet ikke flyder sammen i et.
Er du i tvivl om, hvilket tæppe du skal vælge til dit hjem, har vi her samlet nogle små tips, men valget er selvfølgelig op til dig. I spisestuen er det vigtigt at du tager højde for at stolene kan trækkes ud, og stadig står på tæppet, ellers vil spise zonen i dit hjem hurtigt komme til at virke klaustrofobisk. Til stuen bør du finde tæpper der er store nok til at de kan ligge ind under sofaens forreste eller bagerste ben, det samme gældende hvis du har en lænestol i stuen.
Denne regel gør sig også gældende når det kommer til dit soveværelse, her kan du med fordel vælge et tæppe der går under sengens fire ben eller kun to ben, og ud på begge side så når du står op, træder du direkte ud på det. Undgå at lægge et tæppe for enden af sengen, da dette vil syne som et løsrevet og ensomt tæppe.