Kähler er et af Danmarks bedstkendte designs brands idag, men hvad mange danskere ikke ved er, at historien om Kählers designs og den ihærdige familie bag succesen strækker sig mere end 175 år tilbage i tiden.
Det hele startede på et lille keramikværksted i Næstved
Den dygtige og unge keramiker, Herman August Kähler, overtog i 1872 sin faders keramikværksted i Næstved, sammen med sin bror Carl Frederik Kähler. Den unge Herman Kähler havde, siden sin læretid hos H.W. Bissen, set det meste af Europa på sin inspirationsrejse og vendte nu hjem for at bruge sin viden. Værkstedet var startet af faderen, Herman Joachim Kähler, som i 1839 indvandrede fra Tyskland og grundlagde værkstedet. I 1875, altså tre år efter overtagelsen, bygger Herman A. Kähler sit nye værksted som han kalder Kählerbakken. I de kommende år blev dette keramikværksted, med Kähler brødrene i spidsen, et samlingssted for nogle af tidens største kunstnere og keramikere som Kai Nielsen, Thorvald Bindesbøll og Svend Hammershøi.
Det var her på dette værksted at de første Kähler vaser blev drejet og det var også her hvor man i 1889 forberedte sig til verdensudstillingen som Herman A. Kähler stod for. Broderen Carl F. Kähler videreførte pottemager traditionerne som var værkstedet oprindelige omdrejningspunkt.
Kähler deltog på verdensudstillingen i Paris i 1889, hvor de danske vase designs blev modtaget med stor begejstring. Den internationale kunst- og designscene fik for alvor øjnene op for det lille værksted i Kindhestegade i Næstved og efterspørgslen på de danske vaser steg.
I de efterfølgende år gik udviklingen stærkt og Kähler blev et endnu mere populært brand herhjemme, samtidigt med, at der begyndte at komme ordre fra det store udland. Herman A. Kähler havde øje for interessen og for behovet for masseproduktion, derfor blev langt de fleste kreationer gips afstøbt efterfølgende så man havde en model der kunne anvendes til masseproduktion.
Herman A. Kähler havde sin egen stil
Kähler var ikke blot en fremsynet mand med øje for markedet og produktionen, han var også en keramiker der havde sin egen stil. På denne tid, hvor romantikken og guldalderen stadig ikke havde sluppet sit tag i bevidstheden, skilte Kähler sig ud, fordi han ikke beskæftigede sig ret meget med drejeriller og små formmæssige detaljer, som ellers var meget fremtrædende. Kählers formsprog var, for tiden, minimalistisk og hans primære fokus var på glasuren og de glatte flader som han var meget forelsket i. Han var arbejdsom ved drejeskiven, men en stor del af hans produktion var modeller tilegnet billedhuggeren Karl Hansen, men når alt kommer til alt var han i højere grad entrepreneur og manden med visionerne mere end han var kunstner.
Kähler i nyere tid
I 2008 overtog Frantz Longhi Kähler, som er arkitekt, styringen i Kähler. Han er en mand med nye visioner og herunder bliver madbrandet Kähler lanceret. Ligeledes pustes der liv i Kähler som designbrand, efter at brandet i en del år har lagt lidt stille hen. Det er dermed også Frantz Longhi Kähler som er manden bag de Kähler designs som Omaggio og Urbania serien, samt relanceringen af Svend Hammershøi serierne, der har taget markedet med storm
Kort om Kähler
Hvad laver Kähler?
Kähler laver håndlavede designs til boligindretningen. Det indeholder både pynteting til hjemmet såsom vaser, lysestager og fyrfadsstager men også service. Kähler er forbundet med en arv af innovative glasurer, kreative design og karakteristiske kunstnersamarbejder. Kähler har samarbejdet med samtidens mest markante og dygtige kunst- og designtalenter. Produktionen af produkterne foregår i Portugal og Kina i dag.
Er Kähler et godt mærke?
Kähler er et mærke fyldt med historie. Kähler er synonymt med klasse, kunst og kvalitet, og har haft stor succes med sine smukke og vovede kunstideer indenfor keramik. Kählers produkter har et tidløst design, hvilket gør dem i stand til at være en del af boligindretningen i mange år frem.
Hvad gør Kähler til et unikt mærke?
Hvert eneste nutidige Kähler-design er en hyldest til Kählers unikke historie og en fejring af det velbevarede håndværk, men også et formstærkt aftryk af nutiden. Hos Kähler bliver der hverken gået på kompromis med håndværket eller æstetikken. Kähler laver klassiske designs, som passer til de fleste hjem. Det store udvalg hos Luxo Living, giver dig mulighed for at vælge de produkter, der passer præcis til dit hjem.
Hvor kan jeg købe Kähler?
Du finder et stort udvalg af kvalitets produkter fra Kähler hos Luxo Living. Produkterne er lavet af kvalitetsrige materialer og i smukke designs, som du får glæde af i mange år frem. Hos Luxo Living er der dag til dag levering, hvis du bestiller inden kl 15. Derudover er der gratis fragt ved køb over 499 kr.