Nocto kammerstage - En hyldest til stearinlyset fra Normann Copenhagen.
Nocto er en minimalistisk lysestage med et moderne formsprog og et stærkt visuelt udtryk. Den svenske designer, Pontus Ny, har genfortolket den klassiske kammerlysestage, og sat fokus på selve forholdet mellem stage og stearinlys.
Som den klassiske kammerlysestage har Nocto et håndtag, der gør den let at flytte, og navnet refererer også til kammerstagens oprindelige funktion – at give lys om natten.
Nocto lanceres i diskret hvid og sort, klar grøn og blå og indbydende rosa og mint. Nocto er beregnet til et enkelt lys, og fungerer godt både alene og i grupper med flere stager.