“Julen er gammel, julen er ny, julen er aldrig den samme”, lyder teksten i titelsangen fra julekalenderen Alletiders jul. Disse ord gælder også tendenserne inden for julepynt og måden, hvorpå vi danskere dekorerer boligen, pynter juletræet og dækker julebordet.
For mange er det vigtigste ved julepynten at støtte op om de gamle traditioner og skabe hyggelige rammer, som sender tankerne tilbage til særlige øjeblikke og glade minder med venner og familie. Mange af vores jule ting går derfor igen år efter år, men hos Luxo Living synes vi, det giver en ekstra god stemning og atmosfære, hvis boligens juleudtryk har et strejf af tidens trend og går hånd i hånd med ens personlige indretningsstil.
I år fortsætter designerne med at fokusere på den nordiske jul, og tendensen for julepynt i år er at skabe det “perfekte uperfekte” look, hvor man inviterer naturen ind og bruger nordiske jordfarver til at skabe en down-to-earth og gammeldags stemning. Disse kølige brune, blå og grønne farvenuancer kan med fordel kombineres med varme metaller som messing, guld og glitter, som giver et fantastisk modspil og et nutidigt look.
Dæk for eksempel julebordet med en mørk velour dug, friske fyrreskud, rustikke blå tallerkener og messing lysestager fra House Doctor. Det giver et nutidigt og sofistikeret look, der både er